
Kraniosakral terapi til hunde
Hvad er kraniosakral terapi, og hvad kan det gøre for din hund?
Læs om de mange fordele:
Hvad er kraniosakral terapi:
- Kraniosakral terapi er en mild, blid og smertefri behandlingsform til alle hunde, med formål om at afbalancere kroppen, lindre smerter og forbedre trivslen.
- Behandlingen har særligt fokus på hundens kranie, rygsøjle og korsben, hvor centralnervesystemet løber.
- Behandlingen kan bruges på hele hundens krop, hvor der bl.a. arbejdes med restriktioner i bevægeapparatet og bindevævet. Dermed kan man styrke hundens centralnervesystem, så det kan løbe frit.
- Behandlingen er forebyggende og god for hundens velvære
- Vigtigst af alt, så er det en behandlingsform, som hjælper kroppen med at hele sig selv.
Kraniosakral terapi kan bl.a. afhjælpe:
- Låsninger og skævheder i bevægeapparatet
- Spændinger og smertetilstande
- Nedsat immunforsvar
- Ubalance i mave og tarm
- Stivhed i led
- Køresyge
- Adfærdsproblemer
- Angst
- Stress
- Hyperaktivitet
Hvor hurtigt virker kraniosakral behandlingen:
Mange ser en forbedring allerede efter 1. behandling.
Man skal dog være opmærksom på, at jo længere tid hunden har gået med en skade eller skævhed – jo længere tid tager det også om at løsne op.
Derfor skal der nogen gange flere behandlinger til, men efter 3. behandling, skal man gerne kunne se en forbedring.
Chok/traume:
- Chok og traumatiske oplevelser sætter sig i kroppen, og kan være skyld i, at hunden reagerer uhensigtsmæssigt i visse situationer.
- Det kan komme til udtryk i form af angst, stress og udadreagerende adfærd
- Traumatiske oplevelser kan stamme helt fra fødslen eller de første uger af hundens liv. Det kan derfor være svært for os, som ejere, lige at sætte en finger på, hvad der kan være skyld i hundens reaktioner.
- Med en dybdegående behandling, kan man arbejde stille med kroppen, og få løsnet op, så kroppen slipper traumet.
- Det kan være en længere proces, så man skal være opmærksom på, at det kan være nødvendigt med flere behandlinger, alt afhængig af hvor længe og dybt traumet har sat sig.
Chok/traume behandling kan bl.a. hjælpe, hvis din hund har:
- Angst for fyrværkeri, torden eller andre høje lyde
- Er omplaceringshund, internat eller fra gaden
- Været udsat for overfald, en ulykke eller pådraget sig andre skader
- Oplever sorg f.eks. mistet et familiemedlem
- Har symptomer på stress eller anden mistrivsel
Behandlingen foregår i min private klinik i Risskov. I nogle tilfælde kan der være særlige udfordringer med din hund, som gør at et besøg hos mig er vanskeligt. I disse tilfælde tilbyder jeg hjemmebehandling.
Er KUN gældende for Kraniosakral og chok/traume behandlinger.
Se prisliste for yderligere informationer om hjemmebehandling.
Obs! Har du mistanke om, at din hund er syg, så er det vigtigt, at du kontakter din dyrlæge.
Jeg behandler kun raske hunde, medmindre at det er i samarbejde med en dyrlæge.
Afbestillingspolitik
Uanset om din hund er til behandling eller klip:
Du betaler for den tid, der er afsat til den bookede behandling – også selvom, at jeg må stoppe tidligt af hensyn til hundens tryghed. Det gælder især meget filtrede, nervøse og sensitive hunde.
Aflysning senest 24 timer før, da tiden ellers ikke kan bookes på ny.
Når din hund er til behandling eller klip/vask, er den her på dit eget ansvar.
Før, under og efter kraniosakral & Chok/traume behandling
Før behandling
Inden du kommer til behandling med din hund, skal du være opmærksom på:
- At hunden skal være luftet.
- At hunden ikke må have spist en time før behandling.
- At man, som ejer, er en aktiv del i behandlingen og skal hjælpe med f.eks. at holde hunden rolig - så hav gerne godbidder ved hånden.
- At for at skabe mest muligt ro omkring hunden under behandling, er det bedst, at der kun kommer en ejer med hunden.
Under behandling
Din hund kan reagere på forskellige måder:
- Hunden kan blive meget afslappet og måske endda falde i søvn.
- Den kan trække vejret tungt, gabe, sukke dybt, prutte – og der kan komme gang i mavelyde.
- Du kan også opleve, at hunden trækker vejret hurtigt, virker lidt stresset, muligvis trækker sig lidt væk, men bare rolig, det er helt normalt i starten af behandlingen. Hunden skal lige finde ud, hvad der sker i kroppen, og i løbet af behandlingen vil den slappe mere af.
Efter behandling
Din hund kan have brug for lidt ekstra opmærksomhed efter behandlingen:
- Øget tørst – så husk at sørge for frisk vand til hunden.
- Øget træthed – lad hunden få fred og ro et døgns tid efter behandling.
- Hunden kan være mentalt træt og kroppen skal have lov at sætte sig efter behandling.
- Er der flere hunde i hjemmet, kan det være en god ide at skille dem lidt ad et døgns tid.
- Der kan opstå kortvarig forværring i op til 48 timer efter behandling.
- Der kan også være en opblussen i gamle skavanker - også dem, som ikke er blevet behandlet, da hundes krop arbejder som en helhed.
- Man er altid velkommen til at tage telefonisk kontakt, hvis der opstår spørgsmål eller bekymringer efter behandlingen.
For mig er det vigtigt, at behandlingen foregår på hundens præmisser, og at både hund og ejer føler sig tryg og godt tilpas under min behandling - Mia-My
Udtalelser fra kunder:
Chok/traume & Kraniosakralbehandling
Det er svært at sætte ord på, hvad der sker når Alfi er hos Mia-My, men det som om hun hver gang får fjernet lidt mere af hans mistro til omverdenen. Jeg kan mærke, at han stoler langt mere på mig nu. Jeg tror ikke, at nogen i dag, ville tro, at Alfi for 4 måneder siden var en utryg hund, og for et lille år siden en hund der kunne bide, og flygtede hvis nogen prøvede at røre ham. Jeg har fået en hel ny hund.
Cecilie & Alfi
Chok/traume & kraniosakralbehandling
Mia-My var fabelagtig i interaktionen med min lyd-reaktive hund. Blid og helt i hundens tempo. Min 4årige hanhund er meget anspændt og vores sessions med Mia-My har gjort at han er meget mere afslappet kropsligt. Hvilket gør mit videre arbejde med ham meget nemmere. Jeg vil anbefale alle at prøve kraniosakral terapi til deres hund, og helt klart anbefale Mia-My. Jeg er dybt taknemmelig for hendes hjælp ❤️
Merete & Oscar
Kraniosakralbehandling
Det var simpelthen en så ualmindelig god oplevelse. Jeg følte mig tryg ved dig med det samme, og det gjorde Ibi derfor også. Du har et godt tag på hunde, og jeg kunne virkelig godt lide, at du forklarede mig, som ejer, hvad du fortog dig under behandlingen.
Cecilie & Ibi
Chok/traume & kraniosakralbehandling
Vores lille tæve har altid været lidt anspændt med tendens til gøen og stress. Og selvom hendes gøen ikke er gået helt væk, er hun tydeligt mere afslappet i både kropssprog og væremåde efter behandlingerne. Vi oplever, at hun er mere kontaktsøgende, at hun virker gladere, og at hun ikke har lige så stor trang til at gø som før. Vi vil løbende give hende den luksus at få behandlinger hos Mia. Hos os har det været det hele værd, og vi kan på det kraftigste anbefale Mias behandlinger til alle hunde, der er anspændte eller stressede - eller hvis man bare gerne vil gøre noget godt for sin lille følgesvend.
Helene & Barnaby
Kraniosakralbehandling
Mia-My er utrolig rolig og kunne nemt få kontakt med min hund Frank. Allerede efter første behandling kunne vi mærke forskel i det, at vi kunne få lov til at røre/mærke på hans bagparti. Frank har reageret meget positivt på behandlingerne. Jeg kan kun anbefale Mia-My.
Sally & Frank
Kraniosakralbehandling
Det var en stor fornøjelse, og jeg var så glad for din måde at tackle Bruno på. Jeg blev faktisk overrasket over, hvor hurtig du vandt hans tillid i forhold til, hvad jeg plejer at opleve.. Han plejer at være meget tilbageholdende og forsigtig overfor nye mennesker. Jeg oplevede stor tålmodighed fra din side og skønne rammer..
Anette & Bruno
Chok/traume behandling & Klip
Mia er simpelthen verdens bedste. Min lille angste coton har både været i terapi og fået klip af pels, og alt har været helt perfekt! Mia er så sød, rolig, og god ved hundene, og hans bamseklip er til UG! Jeg kan ikke anbefale hende nok. Der findes ikke stjerner nok på Trustpilot.



